Ingredienser
Dej:
1 dl sødmælk
20 g gær
450 g mel
50g sukker
1 tsk. salt
150 g margarine
2 æg
1 sammenpisket æg til pensling
Fyld:
Nutella
Glasur:
Flormelis
Kakao
Vand
Beskrivelse
Varm mælken let op i en gryde. Det må ikke komme op og koge. Smuldr gæren i og rør godt rundt, til gæren er opløst.
Kom mel, sukker og salt i en stor skål. Smulre margarinen i og bland godt rundt. Hæld mælken med gæret i melet og tilføj de to æg. Ælt det hele godt, til det bliver til en klistret dej. Dæk skålen med et viskestykke og lad det hæve i ½ time.
Del dejen i 16 lige store dele og rul hver del ud til en flad cirkel.
Kom en spsk. nutella i midten af hver cirkel. For hver dej, tag nu alle kanterne op og saml dem, så dejen bliver til en bolle, med fyldet i midten. Læg dem med samlingen nedad på en bradepande. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem hæve i et kvarter.
Pensel bollerne med et sammenpisket æg. Bag dem i 10-13 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader.
Tag bollerne ud og lad dem afkøle lidt.
Kom noget flormelis og en smule kakao i en lille skål. Kom en lille smule vand i og bland det godt. Smør dem på bollerne.
Servere dem gerne lune.