Ingredienser
200 g grønne bønner
2 store håndfulde frisk spinat
150 g varmrøget laks med peber
8 radiser
100 g blåbær
Lidt citronsaft
Salt
Beskrivelse
Kog bønnerne i 5 minutter i letsaltet vand, hæld vandet fra og kom bønnerne i koldt vand.
Skyl spinaten. Laksen skæres ud i små stykker. Skær radiserne i tynde skiver.
De afkølede bønner halveres og blandes med spinaten. Læg blandingen på et fad. Fordel laksestykker på salaten. Pynt med radiser og blåbær og dryp med lidt citronsaft.