Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Ananas med ananas-softice (6 pers.)

Udskriv opskrift
Desserter » Isdesserter
Ingredienser

Ananas salsa
3 modne babyananas
85 g. sukker (ca 1. dl)
1 dl vand

1 liter vaniljeflødeis

Beskrivelse

Ananas salsa
Halver de 3 babyananas. Bevar skræl og top.
Udhul de halve ananas og fjern midterstokken.

Tag ananaskødet fra og skær det i små tern.

Bring sukker og vand i kog i en gryde.
Tilsæt ananasternene og lad dem koge ved svag varme og uden låg i ca. 3 minutter.

Hæl blandingen over i en lille skål og lad den afkøle i køleskabet.

Ved servering
Tag isen op og lad den stå, indtil den er ved at tø op

Pisk isen til softice.
Vend forsigtigt den kolde ananassalsa heri.
Fordel isen i de 6 halve ananas.
Server straks.


NB: Ananassalsaen kan laves dagen før og stå i køleskabet indtil serveringen.

Variationer

I stedet for babyananas, kan der anvendes alm. ananas, der skæres i kvarte istedet for halve. En alm. størrelse ananas svare ca. til 4 babyananas.

Mest sete opskrifter i kategorien Isdesserter