Ingredienser
100 g mørk chokolade
1 vaniljestang
1,5 dl sukker
4 pasturiserede æggeblommer
5 dl piskefløde
7 dl yoghurt naturel
Beskrivelse
Hak chokoladen groft.
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en kniv. Mas vaniljekornene ud i en anelse af sukkeret, så kornene skilles ad.
Kom vaniljesukker, sukker og æggeblommer i en skål og pisk til en æggesnaps.
Pisk fløden til flødeskum, og vend den let i æggesnapsen. Tilsæt den hakkede chokolade og yoghurt og vend cremen let.
Hæld cremen i en form og frys den i mindst 2 timer.
Isen tages ud af fryseren en halv time før servering.