Ingredienser
1 varmrøget ørredfilet, ca. 50 g
1,5-2 spsk. flødeost naturel
Lidt citronsaft
1 spsk. hakket rødløg
1 spsk. små æbletern
Lidt salt og friskkværnet peber
Pynt:
2 æblebåde
1 kvist dild
Tilbehør:
Fuldkornsrugbrød
Salatblad
Beskrivelse
Mos ørreden groft med en gaffel. Kom flødeosten i og mos det sammen. Tilsæt lidt citronsaft. Vend de hakkede rødløg og æbletern i. Smag til og krydr evt. med lidt salt.
Læg et salatblad på en skive rugbrød. Anret ørredsalaten her på. Kom friskkværnet peber på. Pynt med æblebåde og dild.