Ingredienser
600 g mørt oksekød i strimler
1 løg
1 fed hvidløg
10 soltørrede tomater
1 dl barbecuesauce
4-5 dl hønsebouillon
1 dl piskefløde
Salt og peber
Olivenolie til stegning
Tilbehør: Pasta, ris eller kartofler og en grøn salat
Beskrivelse
Skær løg og hvidløg i små tern. Skær de soltørrede tomater i strimler.
Brun oksekødet i olie i en gryde. Tag det af gryden. Svits løg og hvidløg til de er klare og kom kødet tilbage i gryden.
Kom de soltørrede tomater og barbecuesauce i. Tilsæt hønsebouillon til kødet næsten er dækket. Krydr med salt og peber. Lad retten simre under låg i 45-60 minutter til kødet er mørt.
Kom fløden i og kog videre i 5 minutter. Smag til med salt og peber.
Server oksegryden med pasta, ris eller kartofler og en grøn salat.