Ingredienser
2 æg
130 g sukker
130 g marcipan
2 æbler
80 g smør
100 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vanillesukker
2 tsk. stødt kanel
Drys:
1 lille håndfuld mandelflager
Beskrivelse
Smelt smørret. Pisk æg og sukker luftigt.
Riv marcipanen groft. Skræl æblerne og riv dem fint. Pisk marcipan, æbler og smør i æggemassen.
Bland mel, bagepulver, vanillesukker og kanel sammen og vend det i dejen.
Fordel dejen i muffinsforme og kom lidt mandelsplitter på toppen.
Bag muffinsene i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 25 minutter.