Ingredienser
250 g broccoli
2 løg
1 rød peberfrugt
Æggemasse:
4 æg
2 dl mælk
100 g revet mild ost
1/4 tsk. revet muskatnød
Salt og peber
Beskrivelse
Del broccolien i små buketter. Skær løgene i skiver. Skær peberfrugten i tern.
Kog broccoli og løg i letsaltet vand i 2 minutter og lad dem dryppe af i en sigte.
Æggemasse: Pisk æg sammen med mælk, ost, muskatnød, salt og peber.
Fordel broccoli, løg og peberfrugt i et ovnfast fad. Hæld æggemassen over.
Bag retten i ovnen ved 200 grader i ca. 35-40 minutter.
Variationer
Brug 6 forårsløg i stedet for løg.