Ingredienser
400 g små nye kartofler
1 bundt grønne asparges
200 gram små tomater
1 lille rødløg
Dresssing:
4 spsk. olie
1 spsk. sennep
1 spsk. honning
1 spsk. æblecidereddike
Salt og peber
Pynt: Persille
Beskrivelse
Skrub kartoflerne og kog dem møre i saltet vand. Knæk roden af de grønne asparges, skær dem i mundrette stykker og kog dem sammen med kartoflerne de sidste 30 sekunder. Hæld vandet fra og fyld koldt vand i gryden, så kogningen af kartofler og asparges standses. Hæld vandet fra og fordel kartofler og asparges i et fad. Skær tomaterne i halve og rødløget i tern. Kom tomater og løg i kartoffelsalaten.
Dressing:
Rør olie sammen med sennep, honning og eddike. Smag til med salt og peber.
Hæld sennepsdressingen over kartoffelsalaten og vend forsigtigt rundt. Hak persillen og drys den over kartoffelsalaten.