Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Restegryde med porrer (4 pers.)

Udskriv opskrift
Hovedretter » Sammenkogte retter
Restegryde med porrer
Restegryde med porrer
Ingredienser

ca. 400 g steg, rest
1 løg
2 porrer
1 dl tomatsauce
1 spsk. soya
1 spsk. fiskesauce
ca. ½ l grøntsagsbouillon
3 gulerødder
2 dl mælk
3 tsk. hvidløgssalt
lidt kværnede chiliflager
olie til stegning
brun sovsejævner
evt. lidt madkulør

Pynt: Persille, gerne bredbladet

Tilbehør: Perlebyg, ris, bulgur eller kartoffelmos

Beskrivelse

Skær løg i tern og porrer i tynde skiver. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Skær kødet i tern.

Svits løgternene let i en gryde med olie. Tilsæt kødet og lad det få lidt farve. Tilsæt porrer, tomatsauce, soya, fiskesauce og bouillon. Lad retten simre i ca. 30 minutter.

Kom gulerødder og mælk i og lad det nu simre i ca. 10 minutter. Smag til med hvidløgssalt og kværnede chiliflager. Jævn sovsen med sovsejævner og tilsæt evt. lidt madkulør. Pynt med persille ved servering.

Variationer

Retten kan også laves med fersk småkød, så er kogetiden ca. 1 time.

Mest sete opskrifter i kategorien Sammenkogte retter