Ingredienser
750 g kartofler
500 g broccoli
1 tsk. olie
1 ½ tsk. groft salt
evt. lidt af kogevandet
Pynt: Friske krydderurter
Beskrivelse
Kartoflerne skrælles. Kartofler og broccoli skæres i mindre stykker. Kartoflerne koges i 15-20 minutter. Broccolien koges med de sidste 5-7 minutter. Hæld vandet fra - gem evt. lidt til mosen. Kartofler og broccoli moses groft med en gaffel sammen med olie. Smag mosen til med salt. Der kan evt. tilsættes lidt af kogevandet, hvis mosen er for fast. Pynt med lidt friske krydderurter ved servering.