Ingredienser
600 g nye kartofler
2 små modne avocadoer
1 dl creme fraiche
3-4 spsk. citronsaft
1 fed hvidløg
Kværnede chiliflager
Salt og peber
Pynt: Kværnede chiliflager
Beskrivelse
Kog kartoflerne, pil dem og lad dem køle af. Skær kartoflerne i store tern og kom dem i en skål. Mos avocadokødet i en skål og tilsæt creme fraiche og citronsaft. Smag avocadocremen til med presset hvidløg, kværnede chiliflager, salt og peber. Vend cremen sammen med kartoflerne og anret kartoffelsalaten i en skål. Pynt med kværnede chiliflager. Server straks.