Ingredienser
1 ds. tun i vand
2-3 spsk. mayonnaise
2 spsk. citronsaft
1/2 rødløg
Salt og peber
2 skiver groft toastbrød
2 tomater
Revet ost til gratinering
Tørret basilikum
Beskrivelse
Hæld vandet fra tunen og findel den med en gaffel. Tilsæt mayonnaise, citronsaft, rødløg i tern, salt og peber og rør det hele godt sammen. Fordel blandingen på brødskiverne, læg tomatskiver ovenpå og fordel osten øverst. Drys med tørret basilikum. Gratiner brødene i ovnen ved 200 grader i 5-10 minutter til osten er gylden.
Variationer
1. Skift tomatskiverne ud med ananas i tern eller snackpeber i strimler.
2. Brug 2 forårsløg i stedet for rødløg.