Ingredienser
2 æg
1 spsk. piskefløde
Salt
Smør til stegning
Fyld:
1-2 spsk. rød pesto
1 håndfuld rucola
1/2 avokado
1/2 marineret kyllingefilet med tomat og mozarella, rest
1 forårsløg
Salt og friskkværnet peber
Beskrivelse
Pisk æg, piskefløde og salt sammen. Steg æggemassen gylden i smør på en pande. Vend den, når æggemassen er stivnet og steg den gylden på den anden side. Læg æggewrappen på en tallerken.
Skær avokado, kyllingefilet og forårsløg i tynde skiver.
Smør pesto på æggewrappen. Fordel rucola, avokado, kylling og forårsløg over wrappen. Krydr med salt og friskkværnet peber.