Ingredienser
1 broccoli
1 dåse sorte bønner, 400 g
1/2 rødløg
2 spsk. soltørrede tranebær
Dressing:
2 spsk. olivenolie
2 spsk. mayonnaise
1 spsk. æblecidereddike
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. akaciehonning
1 fed hvidløg
Salt og peber
Topping: Krydrede mandler
Beskrivelse
Del broccolien i små buketter. Læg dem i en skål og hæld kogende vand over. Lad broccolien stå et par minutter i det varme vand, hæld vandet fra og hæld koldt vand på. Lad dem dryppe af i en sigte.
Skyl de sorte bønner og lad dem dryppe af i en sigte. Skær rødløg i tern.
Dressing: Pisk olivenolie, mayonnaise, æblecidereddike, dijonsennep, akaciehonning, presset hvidløg, salt og peber sammen i en stor skål.
Vend broccoli, bønner, løg og tranebær i dressingen. Kom krydrede mandler på toppen.