Ingredienser
400 g spidskål
2 forårsløg
1 rødt æble
3 ringe ananas
1 dl soltørrede tranebær
Dressing:
2 dl creme fraiche 5%
1/2 tsk. gyldent rørsukker
1 tsk. citronsaft
Pynt:
1/2 ring ananas
Soltørrede tranebær
Lidt top fra forårsløg
Beskrivelse
Snit spidskål og forårsløg fint. Skær æble og ananas i små tern. Bland spidskål, forårsløg, æble, ananas og tranebær.
Rør creme fraiche med rørsukker og smag til med citronsaft. Hæld dressingen over salaten og bland den sammen. Stil salaten i køleskabet - gerne nogle timer. Pynt med ananastern, tranebær og lidt fintsnittet top fra forårsløg ved servering.