Ingredienser
75 g gær
6 dl mørk hvidtøl
3/4 dl olie
3/4 dl smeltet margarine
3 tsk. sukker
2 tsk. salt
150 g valnøddekerner
1 kg mel
Hvidtøl til pensling
Beskrivelse
Valnødderne hakkes groft.
Gæren smuldres i en skål. Hæld hvidtøl i og rør til gæren er opløst. Kom herefter olie, smeltet margarine, sukker, salt og valnøddekerner i. Til sidst tilsættes melet og dejen æltes godt. Stilles til hævning i ca. 40 minutter på et lunt sted. Så æltes dejen igen og formes til 2 brød, som sættes på plade. Hæver nu i ca. 40 minutter, hvorefter de pensles med øl og ridses med en skarp kniv. Bages i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader.