Ingredienser
1 blomkål
6-8 soltørrede tomater
Dressing:
75 g pikantost
1 spsk. piskefløde
1 tsk. timian
1 tsk. salt
Peber
Beskrivelse
Skær blomkålen i små buketter. Skær de soltørrede tomater i strimler eller tern.
Dressing: Rør pikantost med piskefløde, timian, salt og peber.
Vend blomkålsbuketter og soltørrede tomater i dressingen og kom det i et ovnfast fad. Skub de soltørrede tomater lidt ned i blomkålen, så de ikke bliver brændt. Drys lidt timian over.
Bag blomkålen i ovnen ved 200 grader varmluft i 18-20 minutter.