Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Laks med citronsauce (4 pers.)

Udskriv opskrift
Hovedretter » Fisk og skaldyr
Laks med citronsauce
Laks med citronsauce
Ingredienser

4 laksefileter

Citronsauce:
2 spsk. smør
Skal af 1/2 citron
Saft af 1/2 citron
2 dl madlavningsfløde
Salt og peber

Pynt: Hakket persille og citronskiver

Beskrivelse

Læg laksefileterne i et ovnfast fad.  Krydr med salt og peber.

Citronsauce: 
Smelt smørret i en lille gryde. Riv citronskallen fint og kom den i smørret.
Lad det simre i et par minutter under omrøring. Tilsæt madlavningsfløde og citronsaft. Giv det et hurtig opkog og smag til med citron, salt og peber. 

Hæld 1 spsk. citronsauce over hver laksefilet og bag dem ved 200 grader i 12-15 minutter.

Pynt med hakket persille og citronskiver før servering.

Server laksen med nye kartofler, grøntsager og resten af citronsaucen.

Mest sete opskrifter i kategorien Fisk og skaldyr