Ingredienser
2 skiver rugbrød
125 g varmrøget laks
Sommersalat:
150 g hytteost
1 stykke agurk, ca. 4 cm.
4 radiser
2 forårsløg
1 spsk. citronsaft
1 spsk. hakket dild
Salt og peber
Pynt: Radiseskiver og dild
Beskrivelse
Rist evt. rugbrødet på en tør pande.
Halver agurken og skær den i små tern. Skær radiserne i små tern. Skær forårsløg i tynde skiver. Hak dilden.
Bland hytteost, agurk, radiser, forårsløg, citronsaft, dild, salt og peber sammen i en skål.
Del laksen i mindre stykker og læg dem på rugbrødet. Kom sommersalat på toppen og pynt med radiseskiver og dild.