Ingredienser
1/2 spidskål
2 spsk. basilikumpesto
1 dl madlavningsfløde 8%
Salt og friskkværnet peber
Olie til stegning
Pynt: 3-4 skiver bacon
Beskrivelse
Steg baconen sprød og gylden på en pande. Læg den på fedtsugende papir.
Snit spidskålen fint. Svits den i olie på en pande under omrøring, til den begynder at falde sammen.
Kom pestoen i og rør rundt til den er fordelt.
Tilsæt madlavningsfløde og varm retten igennem.
Smag til med salt og friskkværnet peber.
Knus baconen og drys den over retten ved servering.