Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Kyllingegryde med ferskner (4 pers.)

Udskriv opskrift
Hovedretter » Fjerkræ
Kyllingegryde med ferskner
Kyllingegryde med ferskner
Ingredienser

3 kyllingebrystfileter
1 spsk. paprika
1 løg
4-5 forårsløg
1/2 squash
1 rød snackpeber
1 dåse kokosmælk, 400 ml
2 dl creme fraiche 18 %
1/2 dl barbecuesauce
1 tsk. sriracha chili sauce
1 spsk. oregano
1 dåse ferskner, drænet vægt 470 g
Salt og peber
Olie til stegning

Tilbehør: Løse ris

Beskrivelse

Skær løg og forårsløg  i tynde skiver. Skær squashen i små tern.

Skær snackpeberen i tynde strimler. Skær fersknerne i tern.

Skær kyllingebrystfileterne i store tern.

Steg kyllingeternene i olie i en gryde til de er gyldne. Krydr med salt, peber og paprika.

Tilsæt løg, forårsløg, squash og snackpeber og steg videre.

Bland kokosmælk, creme fraiche, barbequesauce, sriracha chili sauce og oregano. Hæld blandingen over kylling og grøntsager.

Lad retten koge i 5- 10 minutter og tilsæt fersknerne. Lad det koge yderligere 2 minutter.

Server kyllingegryde med ferskner med løse ris.

Mest sete opskrifter i kategorien Fjerkræ