Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Ris a la mande (6 pers.)

Udskriv opskrift
Desserter » Grødris
Ris a la mande med amarena kirsebær
Ris a la mande med amarena kirsebær
Ingredienser

Risengrød (ca. 1 kg):
2 dl grødris
2 dl vand
1 l sødmælk

Øvrige ingredienser:
1/2 dl sukker
1 stang vanille eller 4 tsk. vanillesukker
4 dl piskefløde
75-100 g smuttede mandler

Tilbehør: Amarena kirsebær, kirsebærsauce eller jordbærsauce

Beskrivelse

Dag 1:
Kog vand og grødris sammen i 2-3 minutter. Tilsæt mælk og bring grøden i kog under omrøring. Kog ved meget svag varme under låg. Kogetid 45-60 minutter. Rør jævnligt i grøden. Afkøles helt - gerne natten over i køleskab.

Dag 2:
Rør risengrøden med sukker og vanille. Pisk fløden til en luftig flødeskum og vend den i risengrøden. Smag til med sukker og vanille.

Hæld kogende vand over mandlerne, smut dem og hak dem groft. Vend de hakkede mandler i ris a la manden.

Server ris a la manden med amarena kirsebær, kirsebærsauce eller jordbærsauce.

Mest sete opskrifter i kategorien Grødris