Ingredienser
Dej:
4 dl mel
150 g margarine
1 æg
2 spsk. vand
Fyld:
2 kartofler
2-3 gulerødder
1½-2 porrer
Æggemasse:
4 æg
3 dl mælk
Salt og peber
Evt. et par skiver bacon
Beskrivelse
Ælt melet, margarinen, ægget og vandet sammen i en skål. Stil den koldt i en halv time. Rul herefter dejen ud til en flad rund cirkel. Kom dejen i en tærteform. Fjern overflødig dej, der går op over kanten.
Skræl og skær alle grønsagerne i små tern. Kog kartofler, gulerødder og porrer i ca. 5 minutter. Lad dem afkøle lidt og kom dem derefter oven på dejen i formen.
Pisk æg, mælk, salt og peber sammen. Kom æggemassen i formen.
Læg evt. baconskiver oven på massen.
Bag tærten i ovnen i 30-40 minutter på 200 grader.