Ingredienser
100 g smør
3 dl sukker
2 tsk. vanillesukker
1 dl smagsneutral olie
1 tsk. hjortetaksalt
4 dl hvedemel
20 mandler
Beskrivelse
Rør smør, sukker og vanillesukker blødt. Tilsæt olien lidt ad gangen. Bland hjortetaksalt med melet og rør det i dejen. Rør det hele sammen til en sammenhængende dej og lad den hvile lidt tid i køleskabet.
Smut mandlerne og halver dem på langs. Rul dejen ud i to længder. Skær dem i små stykker og tril dem til kugler. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Tryk en halv smuttet mandel fast i hver kage.
Bag kagerne midt i ovnen ved 150 grader i 18-20 minutter.