Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Koldhævet brød med mandler og tranebær (1 stk.)

Udskriv opskrift
Bagværk » Langtidshævning
Koldhævet brød med mandler og tranebær
Koldhævet brød med mandler og tranebær
Ingredienser

15 g gær
4 dl koldt vand
1 lille spsk. salt
1 spsk. akaciehonning
2 spsk. olie
50 g mandler
50 g soltørrede tranebær
145 g grahamsmel
200 g hvedemel

Beskrivelse

Dag 1:
Smuldr gæren ned i en skål. Tilsæt vand og rør rundt til gæren er opløst. Rør salt, honning og olie i.

Halver mandlerne og rør dem i dejen sammen med de soltørrede tranebær. Rør grahamsmel og hvedemel i dejen. Den skal være ret flydende.

Læg film over skålen og kom den i køleskabet natten over eller i mindst 7 timer.

Dag 2:
Tænd ovnen på 230 grader. Skrab forsigtigt dejen over i en rugbrødsform (2,0 l) beklædt med bagepapir. Stil formen et lunt sted i 10 minutter.

Bag brødet i 30 minutter ved 230 grader. Tag brødet ud af formen og læg det på en bageplade med bagepapir og bag det 15 minutter ved 200 grader.

Lad brødet køle lidt af på en rist inden servering.

Koldhævet brød med mandler og tranebær
Koldhævet brød med mandler og tranebær
Mest sete opskrifter i kategorien Langtidshævning