Ingredienser
1 ½ dl grønsagsbouillon
¾ dl løse ris
150 g broccoli
150 g grønne bønner
6 soltørrede tomater
75 g røget ørredfilet
Marinade:
1 spsk. rødvinseddike
3 spsk. vand
1 tsk. citronsaft
Salt og peber
Pynt: Soltørret tomat
Beskrivelse
Kog bouillonen op. Tilsæt risene og kog dem efter anvisningen på pakken. Fjern risene fra varmen og lad dem trække i ca. 10 minutter. Afkøl risene.
Del broccolien i buketter og skær bønnerne i halve. Kog bønnerne i letsaltet vand i ca. 3 minutter, tilsæt broccoli og kog videre i 1 minut. Afkøl grønsagerne.
Skær de soltørrede tomater i små stykker – tag lidt fra til pynt.
Rør ingredienserne til marinaden sammen.
Skær ørredfileten i små stykker.
Bland ris, broccoli, bønner og tomater sammen og hæld marinaden over. Vend ørredfileten forsigtigt i og pynt med soltørrede tomater.