Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Braiseret kalkunsteaks i tomatkarrysauce med løg og rød peberfrugt (4 pers.)

Udskriv opskrift
Hovedretter » Fjerkræ
Ingredienser

4 stk. kalkunsteaks
2 løg
2 rød peberfrugt
1 lille ds. koncentreret tomatpuré
2 tsk. karry
4 spsk. mel
7 – 8 dl. vand
1 terning hønsebouillon
2 tsk. hvidvinseddike
Salt og peber
2 knsp. timian

Beskrivelse

Skyl peberfrugterne, del dem på langs og fjern indmaden. Skær dem i tynde strimler på langs. Pil løgene, og del dem i kvarte både.

Varm en sauterpande. Steg kalkunsteaksene i smør kortvarigt på begge sider. Tag kalkunsteaksene op igen, og læg dem til side.

Kom de strimlede peberfrugter og løgbåde i panden og svits det godt. Tilsæt tomatpuré og karry og brænd det kortvarigt. Tilsæt melet og rør det godt sammen. Kom vand i til saucen har den rette konsistens. Pas på at den ikke bliver for tynd. Tilsæt til sidst hvidvinseddike, hønsebouillonterningen, salt, peber og timian.

Kom kalkunsteaksene tilbage i saucen, og braiser dem møre ved svag varme. Vend dem indimellem. Smag evt. saucen yderligere til inden servering.

Server med ris og flutes.

Forberedelse:
Tilberedning:
Mest sete opskrifter i kategorien Fjerkræ