Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Brombærsnitter (20-25 stk. )

Udskriv opskrift
Bagværk » Snitter og tørkager
Ingredienser

Brombærmarmelade: (2 små glas)
500 g brombær 
200 g sukker
1 vanillestang 

Mørdej:
2 æg
600 g mel
400 g margarine
200 g flormelis 

Beskrivelse

Brombærmarmelade: 
Kom brombær i en gryde og lad dem koge i 5-10 min. 
Tilføj sukker og vanillekorn+stang og lad marmeladen koge ca. 10 min. (måske et par minutter mere for en fastere marmelade)
Hæld marmeladen på glas og stil på køl. 

Dej:
Sigt mel og flormelis i en skål. Tilsæt herefter æg og margarine. Brug hændrene til at ælte det hele sammen. Lad dejen hvile i køleskab i 30 min. 
Rul dejen ud og udstik den ønskede form til brombærsnitterne. 
Bag dem på en bageplade i ca.12-14 min. ved 200 grader. Lad dem køle godt af.
Kom den kolde brombærmarmelade på halvdelen af de bagte dejplader. Saml snitterne med den anden halvdel og pynt med glasur.

Mest sete opskrifter i kategorien Snitter og tørkager