Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Brændende kærlighed med rødbederelish (4 pers.)

Udskriv opskrift
Hovedretter » Øvrige hovedretter
Ingredienser

Mos:
1 kg kartofler
40 g smør
4 spsk. mælk
1 tsk. salt
1 håndfuld persille

Rødbederelish:
2 rødbeder
50 ml hvidvinseddike
4 tsk. sukker
4 spsk. vand

Fyld til mos:
2-3 løg
280 g bacontern
60 g smør

salt
peber
olivenolie

Beskrivelse

Skær kartoflerne (uskrællet) i 2 cm tern. Bring en gryde med letsaltet vand i kog og kom kartoflerne i. Kog dem i 15 minutter eller indtil de er møre. Hæld vandet fra. Tilsæt smør, mælk og salt. Mos med enten en kartoffelmoser eller en gaffel, indtil mosen er ensartet. Vend med ½ af persillen.

Riv rødbederne (uskrællet). Opvarm en stegepande til middelvarme med en smule olivenolie. Tilsæt den revne rødbede sammen med hvidvinseddike og sukker. Rør det hele sammen og lad det simre i 2-3 minutter. Tilsæt vand og simre videre i 4-5 minutter, eller indtil væden er fordampet. Krydr med salt og peber. Overfør til en skål.

Skær løg i tynde halve skiver og hak resten af persillen fint. Steg bacon på samme pande som rødbederelish i 3-4 minutter eller indtil de er gyldne og sprøde. Tilsæt smør og løg. Steg videre i 6 minutter under omrøring. 

Anret kartoffelmos, bacon og løg i dybe tallerkener. Top med rødbederelish og persille. 

Passer godt med ovnbagte porrer.

Forberedelse:
Tilberedning:
Traditionel dansk
Relaterede opskrifter
Mest sete opskrifter i kategorien Øvrige hovedretter