Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Kyllinggryde (2-3 pers)

Udskriv opskrift
Hovedretter » Fjerkræ
Kyllingegryde
Kyllingegryde
Ingredienser

2 tsk. karry
1 rødløg

2 gulerødder

1 dåse flåede tomater

1 par kviste frisk timian
1 spsk. soya
1 spsk. fiskesovs
Peber
Evt. lidt salt
1 dl piskefløde
300 g kyllingeinderfilet

Olivenolie til stegning

Pynt: Bredbladet persille

Tilbehør: Løse ris

Beskrivelse

Hak rødløget fint og riv gulerødderne groft.

Varm olie op i en gryde og brænd karryen af heri. Tilsæt rødløg og gulerødder og lad dem svitse til løgene er klare. Kom de flåede tomater i og tilsæt timian. Lad det simre 10-15 minutter.

Smag til med soya, fiskesovs, peber og evt. lidt salt. Rør piskefløden i.

Skær kyllingeinderfileterne i tern, kom dem i gryden og dæk dem med sovsen. Lad retten koge ca. 5 minutter til kødet er gennemstegt.

Server retten med løse ris. Pynt med bredbladet persille ved servering.

Mest sete opskrifter i kategorien Fjerkræ