Ingredienser
40 g gær
2 1/2 dl mælk
1 æg
125 g rørsukker
1 tsk. kardemomme
1 tsk. salt
125 g blødt margarine
ca. 500 g hvedemel
Æg til pensling
Fyld:
75 g blødt smør
75 g rørsukker
125 g marcipan
3 tsk. rålakridspulver
Pynt: Hasselnøddeflager
Beskrivelse
Smuldr gæren i mælken og rør den ud heri. Tilsæt æg, rørsukker, kardemomme, salt og margarine. Rør melet i lidt efter lidt og ælt dejen godt.
Lad dejen hæve ved stuetemperatur 30-40 minutter tildækket.
Fyld:
Rør smør og sukker sammen. Riv marcipanen groft og rør den i sammen med lakridspulveret.
Ælt dejen igennem og rul den ud til 2 stænger. Smør fyldet på midten og fold siderne ind over fyldet. Læg stængerne på en plade med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 40 minutter.
Pensl med sammenpisket æg og drys med hasselnøddeflager.
Bag stængerne i ca. 20 minutter ved 200 grader til de er gyldne.