Ingredienser
500 g rosenkål
1 stort rødløg
1 lille håndfuld hasselnødder
2-3 spsk. olie
2-3 spsk. fintrevet parmesan
1 tsk. flagesalt
Friskkværnet peber
Balsamicoglace:
1 - 1 1/2 dl mørk balsamico
Beskrivelse
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Halver rosenkålene på højkant. Halver rødløget og skær det i tynde skiver. Halver nødderne.
Vend rosenkål, løg og nødder sammen med olie, salt og peber i en bradepande beklædt med bagepapir.
Riv parmesan over og bag retten i ovnen i ca. 15 minutter.
Kog balsamicoen ind i en lille gryde til ca. halv mængde.
Vend de færdigbagte rosenkål med balsamico. Server straks.