Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Nordisk burger med rødbede og kapers (4 pers.)

Udskriv opskrift
Hovedretter » Burger
Nordisk burger med rødbede og kapers
Nordisk burger med rødbede og kapers
Ingredienser

600-800 g hakket oksekød
6 kviste timian
Salt og sort peber
1 spsk olie

4 burgerboller
Fintsnittet spidskål
1 rødløg
100 g syltede rødbeder
30 g kapers

Grov sennepsmayo:
3 spsk. god mayonnaise 
2 spsk. grov sennep
15 g ristede hasselnødder

Beskrivelse

Grov sennepsmayo:
Rist hasselnødderne på en tør pande, gnid de løse skaller af og hak dem groft. Rør mayonnaisen sammen med sennep og hakkede nødder.

Snit lidt spidskål fint.

Skær rødløget i skiver.

Skær rødbederne i tern. Læg rødbedetern og kapers på et stykke køkkenrulle til afdrypning.

Hak timian fint og bland det sammen med farsen. Del farsen i 4 stykker og form dem til burgerbøffer med en kniv. Krydr godt med salt og peber. Steg bøfferne i olie på en pande ved høj varme.

Lun burgerbollerne i ovnen og smør underbollerne med sennepsmayo. Læg lidt spidskål og bøffen på underbollen.

Læg løgringe på. Bland rødbedetern og kapers og læg dem oven på. Læg overbollen på.

Nordisk burger med rødbede og kapers
Nordisk burger med rødbede og kapers
Mest sete opskrifter i kategorien Burger