Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Gulerodsbrød med kerner og frø (2 stk.)

Udskriv opskrift
Bagværk » Brød
Ingredienser

50 g margarine
6 dl mælk
50 g gær
2 tsk. sukker
2 tsk. salt
1 stor gulerod
1 1/2 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
ca. 1000 g mel

Beskrivelse

Smelt margarinen og rør mælken i. Smuldr gæren i og rør den ud i mælkeblandingen. Tilsæt sukker og salt. Riv guleroden groft og tilsæt den sammen med kerner og frø. Rør melet i lidt af gangen. Dejen æltes til den er ensartet og stilles til hævning i ca. 30 minutter.
Del dejen i to og lad dejen hvile et par minutter. Form 2 brød og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad brødene efterhæve i ca. 30 minutter. Pensl med mælk, snit brødene og bag ved 200 grader i ca. 30 minutter. Lad brødene afkøle på en bagerist.

Mest sete opskrifter i kategorien Brød