Ingredienser
Kødsauce
125 g bacon
500 g oksekød
1 løg
2 hvidløgsfed
3 gulerødder
1 ds. tomatkoncentrat
1 ds. hakkede tomater
2 dl bouillon
Salt
Peber
Oregano
Paprika
Cayennepeber
Bechamelsauce
25 g margarine
3 spsk. hvedemel
4 dl mælk
Muskatnød
Salt
Peber
10 lasagneplader
200 g revet ost
Beskrivelse
Skræl og riv gulerødderne og hak løget.
Klip baconskiverne i strimler og svits det og oksekødet i en gryde. Tilsæt løg, knust hvidløg og gulerødder og svits et par minutter.
Tilsæt tomatkoncentrat, hakkede tomater og bouillon og kog 15 minutter.
Smag til med salt, peber, oregano, paprika og cayennepeber.
Smelt margarine i en gryde. Tilsæt hvedemel og rør kraftigt. Pisk lidt mælk i ad gangen og lad saucen koge til den er jævn. Smag til med revet muskatnød, salt og peber.
Læg først lidt kødsauce i et ildfast fad, dernæst lasagneplader, kødsauce, bechamelsauce og drys med lidt revet ost. Fortsæt og slut af med et jævnt lag revet ost.
Bag lasagnen i 30 minutter ved 200 grader.