Ingredienser
100 g margarine
100 g sukker
2 æg
100 g mel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillesukker
100 g revet marcipan
Fyld: 2 pærer
Pynt: 2 spsk. sukker
Tilbehør: Creme fraiche eller flødeskum
Beskrivelse
Tænd ovnen på 180 grader. Pisk blødt margarine og sukker til en ensartet masse og tilsæt æggene et ad gangen, mens der fortsat piskes. Vend mel, bagepulver og vanillesukker sammen og rør det i dejen. Tilsæt revet marcipan og kom dejen i en kageform (ca. 24 cm). Skræl pærerne, fjern kernehuset og skær dem i tynde både. Stik dem halvt ned i kagedejen, og drys med to spiseskefulde sukker. Bag pærekagen midt i ovnen i ca. 30 minutter til den er gylden.
Server pærekagen lun sammen med creme fraiche eller flødeskum.