Ingredienser
1 æble
14 mandler
1 dl grovvalsede havregryn
2 æg
1 æggehvide
1 tsk. kanel
1/2 tsk. kardemomme
1 knsp. salt
40 g blåbær
1 tsk. smør til stegning
Tilbehør: Ahornsirup
Beskrivelse
Skær æblet i tern og hak mandlerne groft. Kom æble, mandler, havregryn, æg, æggehvide, kanel, kardemomme og salt i en skål. Rør det sammen til en grødagtig masse. Vend blåbærrene i.
Smelt smørret på en pande og kom pandekagedejen på. Steg den ved middel varme i 6-8 minutter til den er gylden. Skær pandekagen i mindre stykker og vend dem. Steg dem gyldne på den anden side.
Server pandekagestykkerne med ahornsirup.