Ingredienser
1 dl grovvalsede havregryn
1 3/4 dl vand
10-12 tørrede tranebær
5-6 mandler
½ æble
1 lille nip salt
Beskrivelse
Hæld havregryn i en gryde og kom kogende vand på. Læg låg på og lad havregrynene trække i 5 minutter. Hak tranebær og mandler groft. Æblet skæres i små tern. Tilsæt tranebær, mandler, æble og salt. Varm grøden op, mens der forsigtigt vendes rundt i den. Når grøden er varm, er den klar. Havregrynene skal ikke koge ud.