Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Efterårsruller (4 pers.)

Udskriv opskrift
Hovedretter » Bøffars
Efterårsruller
Efterårsruller
Ingredienser

10-12 madpandekager
500 g oksefars
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
250 g champignon
1 stort løg
2 spsk. olie
1 tsk. salt
½ tsk. peber
2 tsk. karry
1 tsk. timian

Tilbehør: Salat

Beskrivelse

Lun evt. madpandekagerne nogle få minutter i ovnen for at undgå, at de revner, når de rulles sammen om fyldet.
Olien varmes i en gryde. Karryen brændes af heri. Farsen svitses i olien. Grøntsagerne skæres i tern og svitses sammen med farsen. De øvrige krydderier tilsættes. Snurrer under låg i ca. 15 minutter, låget tages af, og der steges videre under omrøring i ca. 5 minutter, indtil det meste af væden er fordampet. Farsen fordeles på pandekagerne, som rulles sammen og lægges i et ovnfast fad.
Bages i ovnen ved 200 grader (almindelig ovn) i 20-25 minutter til de er sprøde.
Serveres med salat til.

Efterårsrullerne kan fryses indpakket hver for sig.

Mest sete opskrifter i kategorien Bøffars