Ingredienser
1 broccoli
2 gulerødder
2 forårsløg
1 rød peberfrugt
80 g majs
Dressing:
175 g creme fraiche
Saft af 1/2 lime
Salt og peber
Beskrivelse
Skær broccoli i små buketter. Skær broccolistok og gulerødder i tynde strimler. Skær forårsløg i tynde skiver. Skær peberfrugt i små tern.
Hæld kogende vand over broccolien, og lad det stå et par minutter. Hæld vandet fra, skyl med koldt vand, og lad broccolien dryppe af i en sigte.
Dressing: Rør creme fraiche, limesaft, salt og peber sammen.
Vend grøntsagerne i dressingen. Smag til med salt og peber.