Ingredienser
1 rødløg
1 fed hvidløg
1/2 broccoli, ca. 250 g
Evt. lidt salt og peber
Olivenolie til stegning
Marinade:
1 tsk. akaciehonning
1 spsk. citronsaft
1 spsk. soya
Topping:
1 håndfuld solsikkekerner
Beskrivelse
Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Lad dem afkøle.
Skær rødløg i halve skiver. Skær hvidløg i små tern. Skær broccoli i små buketter.
Svits rødløg i olivenolie på en pande i et par minutter. Kom hvidløg ved og svits videre et minut. Kom broccolibuketter i og steg videre til de har den ønskede mørhed. De skal stadig have bid.
Marinade: Bland akaciehonning, citronsaft og soya.
Sluk under panden og bland marinaden i grønsagerne. Smag til og krydr evt. med lidt salt og peber.
Anret broccolien på et fad. Drys solsikkekerner over.