Mors mad

Hele familiens favorit opskrifter...

Mexicansk kyllingefad (4 pers.)

Udskriv opskrift
Hovedretter » Fjerkræ
Mexicansk kyllingefad
Mexicansk kyllingefad
Ingredienser

1 glas tacosauce eller salsa (315 g) – mild, medium eller hot
1 ds. chilibønner (410 g)
2 dl ukogte ris
1 ds. majs (150 g, drænet vægt 140 g)
2 røde peberfrugter
1 rød chilier
1 fed hvidløg
1 bundt forårsløg
3 dl hønsebouillon
1 spsk. spidskommen
250 g kyllingebryst
1 lille tsk. salt og peber
150 g revet mozzarellaost

Pynt: peberfrugt og forårsløg

Tilbehør: guacamole, creme fraiche og tortillachips

Beskrivelse

Hæld væden fra chilibønner og majs. Skær peberfrugterne i tern. Skær chilier og hvidløg i små tern. Skær forårsløg i tynde ringe. Skær kyllingebryster i mundrette stykker.

Tacosauce/salsa, chilibønner, ukogte ris, majs, peberfrugter, chili, hvidløg, forårsløg, bouillon, spidskommen, kyllingebryst, salt og peber vendes sammen i en skål og fordeles i et ildfast fad. Gem lidt peberfrugt og forårsløg til pynt på toppen af den færdige ret. Dæk fadet med stanniol og sæt det i ovnen i 30 minutter ved 200 grader. Tag fadet ud, fjern stanniolen og drys med revet ost. Sæt fadet tilbage i ovnen uden stanniol i yderligere 30 minutter ved 200 grader til kylling og ris er møre og osten er gylden. Pynt med peberfrugt og forårsløg på toppen. Server med guacamole, creme fraiche og tortillachips.

Mest sete opskrifter i kategorien Fjerkræ